DUI-LEG og VIRKE (DUI) er en børne- og familieorganisation med lokal forankring over hele landet. Vores mål er, at give alle børn og unge mulighed for selvstændig udvikling i respekt for og i samarbejde med andre mennesker.
I DUI er det målet at familier kan have det sjovt sammen eller hver for sig. Ønsker man at tilbringe mere tid med sin familie i glade, hyggelige og kreative omgivelser, er DUI det helt rigtige sted. Udover vores faste ugentlige aktiviteter i vores lokalafdelinger har vi en masse weekendture, lejre og arrangementer som vores mange børn og unge deltager i. Hytten her er opført for at gøre det lettere for os at arrangere disse ture og lejr.
DUI drives udelukkende af frivillige medarbejdere, der lægger mange kræfter i at skabe gode og trygge rammer for vores aktiviteter. Denne hytte ejes af DUI afdelingerne i Egedal kommune. Her har vi 2 lokalafdelinger, en i Ølstykke og en i Smørum. Overskuddet for hytten støtter hytten og deres aktiviteter i Egedal kommune.